print sitemap

Teamudvikling

Lützen Management tilbyder processer, som sætter fokus på udvikling af teams, både teams og grupper af medarbejdere samt lederteams... >>

Teamudvikling for ledergruppen

Lützen Management tilbyder teamudvikling for ledergrupper, der skal starte en ny og fælles proces op i forbindelse med fusioner og sammenlægninger.

Formålet med processen er at sikre, at den nye ledergruppe får en god start på samarbejdet ved klart at formulere gruppens mål, ressourcer, spilleregler og arbejdsprocesser. Formålet er også at teamet får sat en klar ramme for samarbejdet, da en klar ramme giver arbejdsro til at koncentrere sig om den store opgave, som ligger foran.

Forløbet er kort og direkte målrettet mod teamets fremtidige samarbejde. Forløbet kan sammenstykkes af enkeltdele og gennemføres som enkelte dage eller som seminarer.

Fokus i forløbet er:

1. Teamets arbejdsgrundlag:
At gruppen klart får defineret ledelsesteamets mål og opgave, og at gruppen får defineret hvilke beslutninger, som skal træffes i teamet og hvilke beslutninger, der skal træffes uden for teamet, hos den enkelte leder eller bilateralt.

Værktøjer og proces:
Interessentanalyse hos teamets vigtigste interessenter om deres krav og ønsker til ledergruppen.
Seminar af 1 dags varighed om ledelsesteamets vision, mål og opgaver og ønsker til samarbejdet.

2. Teamets ressourcer:
At gruppen får kendskab til den enkeltes personlige ressourcer og sammen definerer, hvor teamets styrker og udviklingspunkter er i forhold til opgaven. At teamet får tilført viden om gruppers udvikling og gruppers psykologi.

Værktøjer og proces:
Personlighedstest Neo-PI-R eller MBTI 2.

Seminar af 1 dags varighed med fokus på den optimale udnyttelse af forskellighederne kombineret med individuelle tilbagemeldinger med konsulenten.

3. Teamets spilleregler.
At teamet får defineret de vigtigste spilleregler for samarbejdet og får udarbejdet et værdigrundlag for teamet. Processen kan være en opstart på en proces om et fælles ledelsesgrundlag for hele organisationen

Værktøjer og processer:
Individuelt forberedende arbejde med Appreciative Inquiry

Seminar af 1 dags varighed hvor teamet definerer et fælles værdigrundlag/ledelsesgrundlag.

4. Teamets arbejdsprocesser.
At sikre at teamet har fokus på den store betydning, som processerne i samarbejdet har og at træne modeller til evaluering og læring, som kan anvendes fremover.

Værktøjer og processer.
Individuelt forberedende arbejde

Seminar af 1 dags varighed om, hvordan teamet sikrer sig fortsat læring og evaluering af samarbejdsprocesserne i teamet, træning i anvendelige kommunikationsmetoder: feedback, coaching, interview, brainstorming og diskussion af anvendelige metoder i dagligdagen.

Metoder:
Indholdet kan justeres efter teamets aktuelle behov og forløbet kan gennemføres over 4 måneder med 1 dag hver måned eller som to seminarer med 6 uger i mellem forløbene.
 
Metoderne som anvendes er alle metoder, som gruppen efterfølgende selv kan arbejde videre med og som sikrer læring, refleksion, direkte dialog og konstruktive fremadrettede arbejdsformer.
 
Projektledelse.
Forløbet gennemføres af konsulent Dorte Cohr Lützen, Lützen Management som også samler teamets beslutninger, spilleregler og aftaler og udarbejder et egentligt arbejdsgrundlag for teamet, som kan måles og justeres hvert år.

Forventede produkter:

1. Arbejdsgrundlag indeholdende:
•    Teamets visioner og mål
•    De vigtigste interessenter
•    Teamets ressourcer og forskelligheder
•    Teamets spilleregler og ledelsesgrundlag
•    Aftaler om mødekultur, feedback, evaluering og arbejdsprocesser
•    Aftaler om opfølgning og evaluering af teamet

2. Et effektivt samarbejdsklima.